Ønsker du at kunne tørre tøj på den mest energivenlige måde muligt, så er WTW894A8SN er rigtig godt bud. Udover at tørretumbleren har fået et godt energimærke, så har den også det såkaldte SelfCleaning Condenser, så du slipper for selv at gøre den ren.
Energiforbrug
Tørretumbleren fra Bosch har den højeste energiklasse A+++. Det er der kun omkring 2% af vaskemaskiner på markedet, der kan prale med. Det årlige energiforbrug ligger på 176 kWh, hvis du tørretumbler 160 gange. Gennemsnittet for andre tørretumblere er på 274 kWh, så hvis du er indehaver af en ældre sag, er der penge at spare på elregningen.
Egenskaber
WTW894A8SN er en kondenseringstørretumbler, hvilket vil sige, at den samler fugten i en beholder, som skal tømmes i ny og næ. Den har plads til 8 kg tøj og har et lydniveau på 64 dB, som er standarden for tørretumblere.
Tørring kan være hårdt for tøjet, så det er godt at kigge efter en tørretumbler, der er mere skånsom. WTW894A8SN leverer gode tørre resultater hver gang. Hvad end du ønsker at tøjet blot skal være strygebart eller det skal være helt skabstørt. AutoDry funktionen bruger små sensorer, der hele tiden måler fugten, der er tilbage i tøjet, samt regulerer temperaturen i maskinen, så tøjet bliver behandlet på den mest skånsomme måde.
Tørreprogrammer
Har du travlt med at komme ud ad døren, men er dine yndlingsbukser ikke helt tørre efter vask, så er det smart at have et program til Quicktørring. Inden for en tidsramme på 40 minutter, vil du have tørt tøj, hvis det drejer sig om en mindre mængde. Tørretumbleren gør brug af realtidsovervågning og temperaturstyring, så tøjet hurtigt kan tørre.
Maskinen er udstyret med SensitiveDrying-systemet, som passer godt på dit tøj og ikke slider på det. En blanding af brugen af skånsom luft, og at tromlen er udformet med bløde kurver, så tøjet ikke krøller nær så meget. Det kan spare en strygning eller i hvert fald gøre det nemmere.
Funktionalitet
Det kan være generende, hvis en tørretumbler ryster meget under brug. Anti-Vibrations teknologi sørger for, at maskinen holdes mere stabil. Det gør ikke kun lydniveauet lavere, men forlænger også maskinens levetid, da indmaden i maskinen ikke bliver rystet og kan løsgøre sig. Ønsker du at lave en vaskesøjle, er det godt at vælge en tørretumbler, der ikke vibrerer nær så meget.
Kondensatoren er selvrensende, hvilket vil sige at den bliver spulet med eget vand, så du slipper for at rengøre den manuelt.
Læs mere om Bosch WTW894A8SN tørretumbler her.